"The Big Rock” På et socialt medie som LinkedIn er det vigtigt at være aktiv, da brugerne er aktive og konstant søger informationer. Har du ikke muligheden for at producere uanede mængder content, så tvivl ikke. Dette blogindlæg giver dig svaret på, hvordan du på en simpel og effektiv måde kan levere effektfuldt indhold på tværs af hele kunderejsen.
Har du hørt om ”The Big Rock”? - den sten der er alt for tung til at flytte på en gang.
Hvad har det med marketing at gøre tænker du? Se den store sten som en e-bog du har fået produceret, et white paper eller måske en stor rapport du gerne vil dele. Medmindre du deler den med en målgruppe som kender din virksomhed godt, er det formentlig for meget information til at din potentielle målgruppe vil læse det hele. I stedet bryder du eksempelvis dit white paper op i små spiselige dele. Alle disse dele kan så bruges til at ramme din potentielle målgruppe med små tilpassede budskaber som kan følge målgruppen på hele kunderejsen fra awareness til lead. Nu kender målgruppen dig bedre og er klar til at læse hele dit white paper i et stykke – smart, ikke? På den måde er din ”store sten” blevet til mange små stykker content, så du udnytter potentialet fuldt ud.
Hvis du er som de fleste har du sikkert også produceret en serie af spændende nyhedsbreve til dine subscibers, som fortæller en masse historier om hvad din virksomhed kan løse af problemstillinger. Mange af disse historier kan med garanti også brydes op
og med små tilpasninger tilpasses til at blive opslag og ads på fx LinkedIn.
Hos Elite Advertising, er vi af den overbevisning af det ikke er den virksomhed der producerer mest content som præsterer bedst, men dem som formår at få mest ud det de producerer. Man behøver ikke altid at producere nyt content eller skabe nye spændende budskaber for at være aktiv. I stedet for at starte helt fra bunden, så tag noget af det der tidligere har virket. Der er som regel nye vinkler at tilføje og det er en billig måde at få en stor effekt.
Når du bryder dine lange dokumenter op for at levere indhold til potentielle kunder på hele kunderejsen, så husk at emotionelle budskaber virker bedst til awareness og rationelle budskaber har størst effekt i slutningen af kunderejsen, når din målgruppe er mere klar til at købe.
Er du i tvivl om hvordan du kan få mest ud af dit content, så er vi hos Elite Advertising eksperter i B2B markedsføring på LinkedIn og tager gerne en gratis sparring omkring, hvordan du kan få mest ud af dit content.